Lev Magasinet 1 2021
- Portræt: Louise og Jakob måtte give slip på deres datter
- Tema: Erfaringer fra et år med corona
- Dele af handicapområdet kan og bør fjernes fra kommunerne
Danske Handicaporganisationer (DH) udgav lige før jul en rapport om mange af de forskellige erfaringer, som DH og DH’s medlemsorganisationer har gjort sig i forbindelse med Covid-19 pandemien
Af Arne Ditlevsen
Rapportens materiale er indsamlet i perioden juli-oktober 2020. Til rapporten har 22 af DH’s medlemsorganisationer, herunder Lev, bidraget med deres erfaringer og anbefalinger.
Medlemsorganisationerne har forholdt sig til kommunikation under Covid-19 mellem myndigheder og mennesker med handicap; Offentlige institutioners håndtering i forhold til nedlukningen af samfundet; Offentlige institutioners håndtering i forhold til den gradvise genåbning af samfundet og medlemsorganisationernes roller og rammevilkår.
Ud fra de mange bidrag har DH udledt en række anbefalinger til bedre håndtering af fremtidige sundhedskatastrofer og i det hele taget bedre samarbejde generelt mellem de civile organisationer og myndighederne.
Et par organisationer fremhæver, at informationen har været svært tilgængelig for personer med kognitive handicap.
Udpluk fra rapporten
Fremadrettet er der stort potentiale i et tættere samarbejde mellem handicaporganisationer og myndigheder. Handicaporganisationerne kan nå langt ud til mennesker, som er særligt sårbare, og myndighederne kan trække på organisationernes viden til løbende at præcisere og forbedre retningslinjer og kommunikation, hvis der opstår usikkerhed.
Medlemsorganisationernes mulighed for at give rådgivning i forhold til de specifikke udfordringer, deres medlemsgruppe oplever, kunne forbedres ved, at organisationerne let har adgang til eksperter, som kan hjælpe med konkret faktuel viden, og ved at myndighederne sikrer, at organisationerne får alt relevant information direkte og hurtigt.
Der har manglet læse-let kommunikation, synstolkning, skrivetolkning, konsekvent døvetolkning, mulighed for e-mail og chat osv. Offentlige myndigheder bør konsekvent tænke mennesker med kommunikationshandicap ind i deres krisekommunikation og beredskab og invitere til en dialog med handicapbevægelsen om det.
I bakspejlet var den første nedlukning af socialområdet for voldsom med afledte negative konsekvenser for udsatte gruppers trivsel, fysiske form og tryghed. Organisationerne oplevede desuden (for) stor variation i, hvordan implementeringen foregik rundt om i landet, og for langsom justering efterhånden som den uensartede praksis blev tydelig. Der bør udarbejdes en social beredskabsplan, så man kan imødegå udfordringer i kommende krisesituationer.
Fremadrettet er der behov for mere tydelige retningslinjer til kommuner, institutioner og organisationer om, hvordan en nedlukning eller genåbning konkret skal håndteres, så nedlukningen/genåbningen foregår nogenlunde ensartet, ikke efterlader for meget usikkerhed, og der ikke foretages flere restriktioner end nødvendigt.
Det er meget positivt, at civilsamfundet fik hjælpepakker, og at der blev tilført midler til handicapbevægelsen i forbindelse med den politiske aftale om initiativer for udsatte grupper. I forhold til hjælpepakkerne ønsker handicaporganisationerne mere dialog eller høring i forbindelse med tilrettelæggelsen, så man indholdsmæssigt og tidsmæssigt sikrer, at de dækker efter hensigten
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2021