Af Arne Ditlevsen | Foto: private

Jonas er en social ung fyr. Han elsker samvær med familie og venner. Derfor var Jonas også glad, da han kunne komme tilbage på dagtilbuddet efter forårets totale nedlukning.

”Det løftede hans humør. Det hele var også blevet lidt trægt, når det var lige meget, om man kom op kl. 6 eller klokken 10,” siger Jonas’ mor Pia Rønhøj.

Da coronaen ramte i foråret 2020 satte per­sonalet i Jonas’ botilbud, Bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup, gang i en række aktiviteter, så de 24 beboere fik indhold i dagligdagen. Det fortalte vi om i Lev Bladet nr. 3 sidste år. Det, de satte i gang for snart et år siden, nyder man stadig gavn af nu, hvor man fra botilbud­dets side har sat en midlertidig stopper for beboernes almindelige dagtilbud, fortæller Pia Rønhøj:

”Den fornemmelse af fællesskab, at perso-nalet har lyst til at give beboerne de aktiviteter, har de fortsat. Vi har et stærkere tilbud nu, men der er også lange kedelige dage. Uden tvivl. I en afgrænset periode kan man (perso­nalet, red.) klare mere, men ikke i ti måneder. Så bliver det godt for Jonas at komme ud igen? Ja!”

Facetime

For Jonas har tiden under corona intensiveret hans i forvejen omfattende brug af Facetime.

”Det er blevet meget mere integreret i hverdagen hos os. Storebror, der i øjeblikket bor i Grønland, mormor/morfar og andre kan han nu få kontakt med. I december tog vi ham med ud at se et veterantog. Han ringede til sin kammerat, der var med på hele turen på Face­time. Han så Jonas og toget på skift. De talte sammen, som de nu kan.

Facetime har også gjort, at Jonas er kommet tættere på mormor og morfar. Han ringer til dem. Og de tager ham med på tur, i haven, og de er sammen, når de spiser aftensmad. Brug af Facetime er blevet mere accepteret,” uddy­ber Pia Rønhøj.

Tilbage til dagligdagen

Alle beboerne og personalet på Lykke Marie blev corona-vaccineret midt i januar. Forstan­der Fie Lester fortæller, at hun havde ført en intens dialog med regionen om, at bostedet skulle prioriteres. Både på grund af, at alle beboere reelt har respiratoriske udfordringer og derfor i risikozonen, hvis de blev ramt af corona, men også på grund af at botilbuddet er registeret under friplejeboligloven, som bety­der, at det rent faktisk skulle prioriteres som plejehjem – altså være blandt de allerførste på vaccinationslisten.

Det hele gik fint, og flaget blev hejst. I star­ten af februar blev alle beboere og personale vaccineret for anden gang og er dermed 95 procent dækket mod at blive ramt af corona.

”Da vi lukkede op sidst, og hverdagen vendte tilbage til det mere normale, var beboerne meget glade.” Men Fie Lester fortæller, at der var enkelte pårørende, som begyndte at stille spørgsmål ved en dagligdag med dagtilbud de fleste dage:

”Nogle pårørende er begyndt at tænke over deres søn eller datters dagligdag på en anden måde end tidligere, for den alminde­lige hverdag kan stresse dem. Flere beboere har således haft færre kramper, mens de har været afskåret fra dagtilbuddet. Men for det første vil det kræve højere normering på Lykke Marie, for det andet er vi ikke godkendt som dagtilbud, og for det tredje vil det ikke være i overensstemmelse med vores koncept om, at beboerne er ude i hverdagen og kommer hjem om eftermiddagen,” siger Fie Lester.

"COVID19-vognen" på besøg på Lykke Marie

Hun fortæller, at de pårørende var stærkt savnede under den første nedlukning. I dag er der ikke lukket ned, men der er en række restriktioner i forhold til besøg. I det hele taget er besøg et område, man er blevet mere opmærksom på. Besøg er dejligt, men hvad betyder det for den samlede beboergruppe, hvis der er støj og uro i fællesrummene? Hvad er de unges behov? Og hvad med naboen i bo­tilbuddet? Det giver anledning til refleksioner blandt både personale og pårørende.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2021