Materialer
Pjecer, bøger og rapporter
Mange af materialerne kan hentes gratis på siden og nogle findes kun i elektronisk form.
Materialerne kan bestilles ved at sende en e-mail til lev@lev.dk eller ved at ringe til Lev i åbningstiden, mandag til torsdag kl. 9-12, på telefon 3635 9696.
De fleste materialer er gratis, dog har enkelte bøger stadig en salgspris. Alle forsendelser pålægges ekspeditionsgebyr.
Samlet vægt under 2 kg: 50 kr.
Samlet vægt over 2 kg: 100 kr.
ELSE - EN MOR FORTÆLLER
Af Anna Johanne Riise. "Min mormor fik en dengang kaldet åndssvag pige i 1920’erne, og hun beskriver, hvordan det var dengang at få et handicappet barn. Det er en meget rørende fortælling og samtidig fortæller den om de muligheder, der var."
LEV 2009.
Ikke bestillingsvare - Kun til download.
HUL I HOVEDET
Af Susanne Dencker. Børnebogen "Hul i hovedet" handler om William, der har en udviklingshæmmet storebror. William synes, at det er rigtigt irriterende, at det altid er ham, der får skæld ud, selvom det er hans storebror, der har lavet ulykkerne. Da William opdager, at der findes et land, der hedder Mongoliet, regner han ud, at det må skyldes en fejl, at hans bror nu bor hjemme hos dem. William beslutter sig derfor til at komme af med sin storebror … Bogen er skrevet til børn i 6-10-årsalderen, men vi er sikre på, at også større børn og voksne vil kunne fornøje sig med den rørende historie, der ligesom andre eventyr har en lykkelig udgang.
Format 15x21 cm, gennemillustreret, 52 sider. Forlaget LEV 1999. ISBN 87-90127-24-2. Paperback.
35,00 kr.
I SKOLE NU - SKOLESTART FOR BØRN MED UDVIKLINGSHÆMNING
Nogle gange kan det virke skræmmende ikke at vide, hvor man ender, men ofte oplever man, at de ti år i folkeskolen bringer ens børn langt videre, end man havde turdet håbe eller forstillet sig, da de startede i skolen. Sådan er det også for børn med udviklingshæmning.
28 sider. Landsforeningen LEV 2012. ISBN 978-87-90127-15-2.
Ikke bestillingsvare - Kun til download.
KOMMUNIKATION SOM RETTIGHED
Informationspjece.
Ikke bestillingsvare - Kun til download.
WEBSHOP
Nu kan du få dit eget Lev merchandise
Var det noget med en flot t-shirt med Levs nye logo. Eller måske noget håndsprit – det bruger vi jo alle for tiden.
KLAPjob-pjecer
KLAPjob har lavet en lang række pjecer i serien "Har du lyst til at arbejde hos…"
Her kan du læse mere om nogle af de virksomheder, som du kan få KLAPjob hos og hvilke arbejdsopgaver, som du kan forvente på de forskellige arbejdspladser.