Historiens lære
Naturligvis skal man være varsom med en bombastisk sidestilling af fortidens uværdige og barske behandling af udviklingshæmmede i Åndssvageforsorgen og vores samtid. Selvfølgelig er vi nået langt siden en tid, hvor de fleste udviklingshæmmede var henvist til en hel tilværelse i institutionernes parallelsamfund – nogle gange fastspændt til sengen døgnets 24 timer, alle ugens dage, år efter år. Varsomheden må dog ikke føre til blindhed over for de åbenlyse paralleller, som vi aktuelt er vidner til i et begyndende handicappolitisk kursskifte.